Nokia 6080 - 15. Tryk og tal

background image

15. Tryk og tal

Tryk og tal via trådløst netværk (TOT) er en tovejs-
radiotjeneste, der er tilgængelig via et trådløst GSM/GPRS-netværk
(netværkstjeneste). TOT giver mulighed for direkte talekommunikation.
Du kan oprette forbindelse ved at trykke på og holde tasten til højere
lydstyrke (Tryk og tal-tasten) nede.

Du kan bruge TOT til at føre en samtale med en enkelt person eller med
en gruppe af personer, som har kompatible enheder. Når opkaldet
tilsluttes, behøver den person eller gruppe, du foretager opkald til, ikke
at besvare opkaldet. Deltagerne bør bekræfte modtagelsen af alle
samtaler, når det er relevant, da det er den eneste måde, hvorpå
afsenderen kan vide, at modtagerne har hørt opkaldet.

Kontakt tjenesteudbyderen, hvis du ønsker oplysninger om
tilgængelighed, priser og oprettelse af abonnement på tjenesten.
Roaming-tjenester kan være mere begrænsede end for normale opkald.

Inden du kan bruge TOT-tjenesten, skal du angive de nødvendige
indstillinger for TOT-tjenesten. Se Indstillinger for Tryk og tal på side 81.

Mens du har oprettet forbindelse til TOT-tjenesten, kan du stadig bruge
telefonens øvrige funktioner. Tryk og tal via trådløst netværk har ingen
forbindelse til traditionel talekommunikation, og derfor er mange af de
tjenester, der er tilgængelige ved traditionelle taleopkald (f.eks.
telefonsvareren), ikke tilgængelige ved Tryk og tal-samtaler via trådløst
netværk.